Gudenåen ved Smingehytten

Turistmål

Der er mange seværdigheder både i lokalområdet, i Silkeborg og omegn samt i Århus.

Lokalt

I kan besøge Jysk Automobilmuseum i Gjern. Et eldorado for alle, der elsker at møde fortidens stolte veteraner i lak og krom.

Augustiner-munkene havde kloster 2 km herfra ved Tvilum, og her er klosterkirken bevaret som et spændende vidne om fordums klosterliv.

Se også de øvrige seværdigheder her i lokalområdet.

Svostrup Kro er en smuk gammel pramdragerkro med et godt køkken og have lige ned til Gudenåen.

Elmuseet i Bjerringbro i det gamle Tangeværk, der brugte Gudenåens vand til turbinerne. Nu museum for elektricitetens fysik, teknologi og kulturhistorie.

Silkeborg og omegn

I Silkeborg som ligger ca. 15 km herfra er der et utal af seværdigheder. Silkeborg Turistbureau ligger ved havnen.

I kan besøge AQUA Ferskvandscenter, tage på tur med verdens ældste hjuldamper Hjejlen op langs åen til Himmelbjerget, besøge Kunstcenter Silkeborg bad, eller besøge Silkeborg Museum hvor I opleve verdens bedst bevarede moselig Tollundmanden som er 2200 år gammel.

Kunstmuseet i Silkeborg kan I opleve Asger Jorns verdensberømte kunst. I kan også sidde ved havnen og nyde atmosfæren fra lystsejlerne til den ene side eller gå over på den anden side af broen og udforske området ved den gamle Papirfabrik med bl.a. byens musik og kulturhus.

Århus

Århus som er Danmarks næststørste ny ligger 35 km. herfra. Her er igen et utal af muligheder. Jeg vil blot nævne Den Gamle By i Århus, Tivoli friheden og Århus Musikhus.

Fred og ro

Hvis du blot ønsker at finde den indre ro med meditation, afslapning eller fordybelse kan du her være helt ugenert med rum omkring dig og højt til himlen.