FiskeriNedenfor hytten er der ca. 300 m fiskeret langs gudenåen. GudenåenGudenåen er landets længste å der løber gennem en meget bred ådal med et oplevelsesrigt landskab. Den del af åen som vi bor ved betegnes Søhøjlandet, idet landskabets mange søer og dybe slugter og dale der veksler med bløde bakker er skabt af istidens tunge tryk og aflejringer. I Gudenåen findes mange forskellige fiskearter, gedde, ål, ørreder, aborre og skaller. Gjern ÅFå km herfra ligger Gjern å som rummer en meget fin bestand af bækørreder og søørreder. Gjern å udmunder i Gudenåsystemet nærmere betegnet Sminge Sø, herfra kommer Søørreder på gydetræk. I hele sit løb, løber åen i utrolig flotte omgivelser. Der er skove, store moræne bakker, enge, krat og selve åen efterlader intet at ønske hvad angår slyngninger, høller, stryg og så videre. Gjern fiskeriforening sælger dagkort til det meste af foreningens vand. |
|
Put & takeInden for en radius af 10 km findes der adskillige put & take søer. I Silkeborg er der også mange muligheder for fiskeri i søerne og langs vandløb. FiskekortLystfiskere i ferskvandsområder skal være i besiddelse af 2 fiskekort, Statens fisketegn (18 - 67 år) og lokalt fiskekort (over 14 år). Ved fiskeri i Gudenåen ved hytten er der kun krav om statens fisketegn, da der hører fiskeret med til hytten. Salg af fiskekortTrust camping - Lokalt salg af fiskekort Mere om fiskGå på opdagelse i de danske søer og vandløb på Aqua Ferskvands Akvarium i Silkeborg. |
|